Udvalgte træk af Bibelens menneskesyn 

Menneskets værdi kan ikke måles eller vejes. Det er ikke et nummer eller et ”noget”, men dets værdi hviler på, at det er skabt. Som skabt i Guds billede skal mennesket synliggøre, hvem Gud er. Derfor hører spørgsmålet om, hvem Gud er også sammen med, hvad et menneske er. Sætter Jesus niveauet for højt med sin fordring til menneskelivet? Fordringen om at elske sin næste er ikke til forhandling iflg. Jesus. Til gengæld åbner fordringen for både kærlighed og tilgivelse. Det menneskesyn, som kommer til udtryk i Paulus’ breve, er da også forankret i fællesskabet som livsform.

Foredraget vil være en gennemgang af Bibelens mangesidige og komplekse skildring af mennesket, dets værdi, opgave - og muligheder på godt og ondt.

Henrik Pontoppidan – "Lykke-Pers" forfatter

”Han var en vejrbidt varde i det danske landskab”, skrev Tom Kristensen om Henrik Pontoppidan. Ingen har vel så konsekvent givet et virkelighedsbillede af tiden omkring århundredskiftet. Henrik Pontoppidan kæmpede om nogen for den åndelige frihed. Vi vil følge hans liv og udvikling som forfatter til en lang række både humoristiske, bidske og dybtgående noveller og romaner. Ikke mindst vil vi koncentrere os om den nok mest læste roman både dengang – og nu igen - nemlig ”Lykke-Per”. 

Undervejs i foredraget vil vi også kaste sideblik til samtidens kunst, både realismen og symbolismen. Foredraget ledsages af billeder.

Menneskesynet under forandring

Hvad er vores syn på, hvad et menneske er? Svaret er afgørende for både at forstå os selv bedre og at forstå forholdet til de andre. Fra det antikke Grækenland har vi idéen om det gode liv og fra den bibelske litteratur har vi synet på mennesket som skabt og med en opgave. Det nutidige menneskesyn er individualismen: Mennesket kan selv. Men samtidig bliver dets værdi bestemt af økonomi og konkurrencedygtighed.

I foredraget bevæger vi os gennem træk af det bibelske menneskesyn, renæssancen og eksistentialismen. Og endelig standser vi op ved spørgsmålet om mennesket i ondskaben ud fra Hannah Arendts tanker om ”ondskabens banalitet”. Eksempler fra litteraturen og kunsten inddrages.

  • Firenze – Italiens førende renæssanceby, dens historie og kunst

    Tusinder af turister besøger hvert år Firenze. Byen indeholder da også et væld af kunstværker og bygninger, der giver os et koncentreret indtryk af den italienske renæssance. Hvad fortæller den storslåede kunst og de mange familiepaladser os ikke om byens stolte historie! I foredrag vil vi gå på opdagelse blandt kunstværker, i kirkerne og paladserne. Foredraget ledsages af PowerPoint-billeder.

  • Teologi og filosofi i renæssancen

    Renæssancen var ikke blot en strålende tid for kunstens og videnskabens udvikling, men også nye og dristige teologiske og filosofiske tanker blev til. I 1400-tallet var der højt til loftet især i Italien. Der blev tænkt og formuleret tanker, som en senere tid ville have anset for kætteri. Den store tyske teolog og filosof Nikolaus fra Kues, som blev kardinal og opholdt sig i Italien formulerede et gudsbegreb, der om noget har bud til det moderne menneske. Filosoffer ved Mediciernes hof i Firenze så Platon som en ”forberedelse” til kristendommen. Foredraget vil gennemgå 1400-tallets renæssance og relatere dens tænkning til vores egen nutid. Foredraget ledsages af billeder.

  • I Peters spor: Om den tidlige kristendom i Rom

    Ifølge traditionen har apostlen Peter spillet en central rolle som den første leder af den kristne menighed i Rom. I foredraget vil vi følge de spor, som apostlen Peter har ”efterladt” i form af de allerførste kirkebygninger i Rom. Vi vil se på kristenhedens spæde begyndelse og udvikling i det romerske imperiums hovedstad. Hvordan var den tidlige kristendom – og hvem var de første kristne i Rom? Foredraget kan f.eks. indgå som forberedelse til en Rom-rejse.
    Foredraget ledsages af billeder.

  • Hvordan kan vi tale om Gud idag?

    Den tysk-amerikanske teolog og filosof, Paul Tillich blev for alvor kendt i den teologiske verden efter Anden Verdenskrig. Men forud var gået et stort filosofisk og teologisk forfatterskab, hvori Tillich stillede helt nye spørgsmål: Hvorledes er forholdet mellem den virkelighed, som ligger i den kristne tro – og så den virkelighed, vi ellers oplever? Hvorledes kan vi tale om Gud, så det er meningsfuldt for det moderne menneske? I foredraget skal ikke blot beskæftige os med Tillich, men også med en række andre nutidige teologer, der prøver at formulere et Gudsbegreb på modernismens betingelser.

  • At give håbet sprog

    Med baggrund i en personlig erfaring af at miste vil jeg fortælle om den udfordring til livssyn, tro og opfattelse af mening, som hermed opstår. Mange erfarer på et eller andet tidspunkt at miste en af sine nærmeste. Kan vi komme igennem sorgen og smerten? Skal og kan vi dele den med andre.? Og hvordan gøre sorgen til vores følgesvend. Foredraget vil forsøge at svare på det spørgsmål, der brænder på for så mange mennesker i dag: Hvordan kan jeg i en moderne nutid finde mening og livsmod i kristendommens sprog og billedverden? Endelig vil vi i foredraget spørge efter, hvad vi i kristendommen kan sige om opstandelsen og det evige liv – og sætte det kristne håb i forhold til reinkarnationslæren.

  • Romerriget - historie, kunst og kultur

    Romerriget er historiens længst eksisterende stormagt. Fra et lille bysamfund på Roms syv høje udviklede denne stat sig til at blive et verdensrige. Vi vil følge Roms 1000-rige historie og prøve at finde frem til den kulturelle og politiske dynamik, som skabte dette imperium. I selve Rom ikke mindst, men også i det sydlige Europa og Mellemøsten ser man stadig sporene af romertiden og dens vældige bygningsværker. Imperiet bandt de europæiske folk så meget sammen, at vi i dag har en et præg af fælles kultur - og et EU.
    Foredraget kan f.eks. indgå som forberedelse til en Rom-rejse.
    Foredraget ledsages af billeder.

  • Bertel Thorvaldsen - en guldalderkunstners liv og værk

    I foredraget følger vi Bertel Thorvaldsen fra barndom og ungdom i København til det nye liv i Rom med tidligt gennembrud som kunstner og berømmelse, liv blandt paver, konger og digtere. Vi ser på Thorvaldens hovedværker – ikke mindst det store projekt i Vor Frue kirke i København. Og endelig hjemkomsten og genidyrkelsen.

  • Det antikke Grækenland – kunst, kultur og filosofi

    Oldtidens Grækenland blev med sin kultur, videnskabelighed og samfundsopfattelse et afgørende grundlag for den europæiske kultur. De græske billedhuggere, skuespilforfattere og filosoffer er for altid blevet en afgørende inspiration for den europæiske udvikling. I foredraget vil vi følge det antikke Grækenlands historie og stifte bekendtskab med et udvalg af tidens store personligheder. Foredraget ledsages af PowerPoint-billeder.

  • Ruslands historie fra Ivan den Grusomme til Putin

    Gennem kampe op gennem middelalderen mod østlige stammer og folkeslag blev Rusland til et samlet zardømme. Det blev et land præget af store sociale modsætninger, en særegen og rig kultur, samt en kirke isolerede sig fra det øvrige Europa. Revolutionen i 1917 betød en total ændring af det russiske samfund. Kirken forsvandt næsten samtidig med, at krigen mod Nazityskland udmarvede landet. Det kommunistiske system brød sammen med udgangen af 1980erne og et nyt Rusland blev til.

    I foredraget vil vi følge dette vældige lands særprægede og farverige historie og forhold til det øvrige Europa. Foredraget ledsages af PowerPoint.

  • Martin A. Hansen. Liv og digtning


    Martin A. Hansen er en af de mest betydelige danske digtere i 1900-tallet. Foredraget følger hans barndom og tidlige ungdom på Stevnsegnen og hans udvikling som forfatter. Hans forfatterskab beskriver moderne konflikter, som stadig har relevans i dag. Vi vil se på nogle af hans mest berømte romaner, ikke mindst Løgneren og noveller fra Tornebusken og Agerhønen. Foredraget ledsages af billeder.

  • Martin A. Hansen og kristendommen. Grundtvigsk pietisme – socialistisk ideologi – selvopgør.

    Foredraget fremlægger en mulig udvikling fra Martin A. Hansens barndomserfaringer, seminarietiden i Haslev, det tidlige forfatterskab til ”Jonatans rejse” og ”Lykkelige Kristoffer”. De sidste dagsbogsoptegnelser antyder, at forfatteren vendte tilbage til sit barndomshjems kristendom.

  • Fra soldyrkelse til folkekristendom - Martin A. Hansens ”Orm og Tyr” i et kirkehistorisk perspektiv.

    Martin A, Hansen fortæller i sit storværk ”Orm og Tyr” visionært og personligt om religionsskiftet i Norden. Selvom bogen bygger på meget solide studier er det fortælleren, digteren, der skriver værket. Foredraget vil sætte forfatterens indfølte skildring i centrum. Sven Havsteen-Mikkelsen, som er en vore betydeligste kirkekunstnere, udarbejdede de pragtfulde illustrationer til værket. Havsteens-Mikkelsens kunst vil blive inddraget. Foredraget ledsages af billeder.

  • Kirkeopfattelsen i den katolske og den ortodokse kirke - og den protestantiske kirke

    Den katolske kirke forstår sig selv som moderkirken med paven som overhoved. Og den ortodokse kirke eller østkirken ser sig selv som den kirke, der bærer den oprindelige lovsang til Gud. De protestantiske kirker ser sig selv som fællesskaber omkring ordets forkyndelse. Foredraget vil stille skarpt på ligheder og forskelle mellem kirkerne.

  • Middelalderens Europa – et kulturhistorisk strejftog


    Hvordan blev Europa Europa?
    Vi trækker de store linjer op i den næsten 1000årige periode, som vi kalder Middelalderen fra byen Roms ødelæggelse i 400-tallet til den sorte døds hærgen i 1300-tallet. Folkevandringer, vikingetogter og korstog er den dynamik, der omformer og defineret den europæiske kultur. Men det er ikke bare kongers og fyrsters magtudøvelse, det er også byers opståen, handel, nye opdagelser, kirken, pilgrimmes vandringer, kvinder og familieliv, der tilsammen danner en ny kultur og sætter Europas udvikling i gang.


  • Venedig - ”Adriaterhavets dronning”


    Mange, mange tusinde turister sejles dagligt ind i denne laguneby, der bogstaveligt talt er vokset op af havet, hvilende på sumpede småøer eller pæle hamret ned i lagunens bund. Invasionen af turister kan dagligt overstige selve antallet af fastboende venetianere. Hvad drager så de mange turister? Ja, utvivlsomt selve byens atmosfære, som er malerisk og mystisk med et virvar af snævre kanaler og gyder. Hertil de prangende paladser og kirker som ramme om kunst og en løssluppen kultur.
    I foredraget går vi på opdagelse i byen for at få et indblik dens lange historie, særegne styreform og vældige selvfølelse, sådan som alt dette kommer til udtryk i bygningsværker og kunst.

  • Kongemagt og kirke i den danske middelalder


    Et indblik i magtforholdene i dansk middelalder og gå tæt på kirken som en afgørende kulturfaktor. Foredraget omfatter flg.:
    Kirken som kongemagtens støtte – Knud d. Hellige – borgerkrigen
    Kirkemødet i Ringsted og fornyet samarbejde
    • Absalon – Anders Sunesøn – harmoni mellem kongemagt og kirke
    • ”Hundredårskrigen” mellem konge og ærkebisp 1240 - 1340
    Statskirken bliver til – Valdemar Atterdag – Margrethe I

    Kan holdes som enkeltforedrag eller som en serie på fem foredrag

  • Genforeningen

    Foredraget indeholder et tilbageblik på Sønderjyllands historie og hvad der førte til grænsedragningen i 1864. Og vi følger nogle af de sønderjyder, der måtte med i 1. verdenskrig som tyske soldater. Men vi vil først og fremmest koncentrerer os om begivenhederne omkring selve Genforeningen i 1920 og den vellykkede "integration", som især fandt sted i grænselandet efter 1945.

Trosbekendelsen i en moderne verden. En serie

Tanken om den almægtige, evige Gud er omstridt i historien. Bekendelsen til Jesus som opstanden er genstand for en intenst teologisk diskussion. Og i teologiens historie har opfattelsen af bekendelsens tale om det evige liv været genstand for mange forskellige opfattelser. Jeg vil især lægge vægt på nutidige teologiske positioner i tolkningen af den apostolske bekendelses indhold med afsæt i markante eksempler fra teologiens historie.
1. Skabelsen, dens Gudsbillede og det evolutionære verdensbillede. Nutidig skabelsesteologi og tolkninger af Gudsbegrebet
2. Mennesket som skabt. Menneskesyn i katolsk og protestantisk teologi. Skabelsestroens menneskebillede og dybdepsykologiens.
3. Bekendelsen til Kristus som Guds søn og den historisk-kritiske Bibelforskning. Den teologiske diskussion om opstandelsens virkelighed.
4. Helligånden og kirken. Grundtvigs kirkeopfattelse. Helligåndsbegrebet i moderne missionsteologi. Kirkebegrebet som et stridspunkt i den økumeniske samtale.
5. Troen på det evige liv. Er der en éntydig kristen eskatologi?. Katolsk og ortodoks eskatologi – og den protestantiske.