Det er ungdomsoprørets år. Herhjemme kom ungdomsoprøret bl.a. til udtryk i studenteroprøret på Københavns universitet i 1968. I sammenligning med studenteroprøret i Paris og Berlin fik det københavnske oprør et mildt forløb. Vi ser på forudsætningerne med fremvæksten af ungdomskulturen tilbage i 1950erne med den kolde krig, velfærdsstaten, nyradikalismen i kunst og litteratur.  I 1960erne slog ungdommens egen musik igennem og den nye ungdomskultur formulerede sin frihedsopfattelse i oprør mod alle autoriteter. I foredraget ser vi på konsekvenserne i 1970erne, ”det røde årti”. Hvad blev der af ungdomsoprøret? Og hvad kan bruge fortsat? Foredraget ledsages af PowerPoint.

Med sine endeløse ofre, meningsløshed og uhørt blodige brutalitet satte Første Verdenskrig et endegyldigt spørgsmålstegn ved den vestlige civilisations anstændighed. Var det civilisationens undergang, spurgte man. Hertil kom den spanske syge. Og da pandemien endelig var forbi i løbet af 1920, væltede folk ud af deres huse og lejligheder for at feste som aldrig før. Et kæmpemæssigt økonomisk opsving - først i USA og siden i Europa - gav uanede muligheder. Det udviklede sig til et årti fyldt med farver og kreativitet. Nye skoler indenfor arkitektur, kunst og musik dukkede op. I litteratur, filosofi og teologi søgte man også at begynde forfra.

I foredraget ser vi på en række eksempler på 1920ernes livsforståelse, som den bl.a. afspejlede sig i litteratur og kunst. Men hvilke nye ideer tager vi så med fra coronakrisen?

Hvad er danske værdier? Ja, hvad er en værdi?  Politikerne i Folketinget kan bruge ordet ”værdikamp”, når det gælder om at finde tilbage til de værdier, som man mener, samfundet skal bygge på. Her peger nogle på, at det netop er de kristne værdier. Værdier er de forestillinger, der bestemmer og motiverer vores holdninger, handlinger og vurderinger. Som oftest har vore værdier baggrund både i den antikke græske kultur og i kristendommen, men er nu integreret i det moderne demokrati og den almene etiske holdning. Værdierne er blevet sekulariseret.

I 2021 er det 150 år siden, at den litterære periode,som vi betegner som "det moderne gennembrud" satte ind med Georg Brandes forelæsninger. Forelæsningerne vakte enorm opsigt og skabte kulturkamp. Det moderne gennembrud var et opgør med 1800-tallets idealisme og skabte en ny og realistisk litteratur og kunst. Og så blev der sat spørgsmålstegn ved den offentlige moral og de voksende sociale problemer. Den moderne Bibelvidenskab mødte skarp modstand hos både IM og grundtvigianerne. Måske er det moderne gennembrud stadig moderne?

Udvalgte træk af Bibelens menneskesyn 

Menneskets værdi kan ikke måles eller vejes. Det er ikke et nummer eller et ”noget”, men dets værdi hviler på, at det er skabt. Som skabt i Guds billede skal mennesket synliggøre, hvem Gud er. Derfor hører spørgsmålet om, hvem Gud er også sammen med, hvad et menneske er. Sætter Jesus niveauet for højt med sin fordring til menneskelivet? Fordringen om at elske sin næste er ikke til forhandling iflg. Jesus. Til gengæld åbner fordringen for både kærlighed og tilgivelse. Det menneskesyn, som kommer til udtryk i Paulus’ breve, er da også forankret i fællesskabet som livsform.

Foredraget vil være en gennemgang af Bibelens mangesidige og komplekse skildring af mennesket, dets værdi, opgave - og muligheder på godt og ondt.

”Han var en vejrbidt varde i det danske landskab”, skrev Tom Kristensen om Henrik Pontoppidan. Ingen har vel så konsekvent givet et virkelighedsbillede af tiden omkring århundredskiftet. Henrik Pontoppidan kæmpede om nogen for den åndelige frihed. Vi vil følge hans liv og udvikling som forfatter til en lang række både humoristiske, bidske og dybtgående noveller og romaner. Ikke mindst vil vi koncentrere os om den nok mest læste roman både dengang – og nu igen - nemlig ”Lykke-Per”. 

Undervejs i foredraget vil vi også kaste sideblik til samtidens kunst, både realismen og symbolismen. Foredraget ledsages af billeder.

Hvad er vores syn på, hvad et menneske er? Svaret er afgørende for både at forstå os selv bedre og at forstå forholdet til de andre. Fra det antikke Grækenland har vi idéen om det gode liv og fra den bibelske litteratur har vi synet på mennesket som skabt og med en opgave. Det nutidige menneskesyn er individualismen: Mennesket kan selv. Men samtidig bliver dets værdi bestemt af økonomi og konkurrencedygtighed.

I foredraget bevæger vi os gennem træk af det bibelske menneskesyn, renæssancen og eksistentialismen. Og endelig standser vi op ved spørgsmålet om mennesket i ondskaben ud fra Hannah Arendts tanker om ”ondskabens banalitet”. Eksempler fra litteraturen og kunsten inddrages.

Tanken om den almægtige, evige Gud er omstridt i historien. Bekendelsen til Jesus som opstanden er genstand for en intenst teologisk diskussion. Og i teologiens historie har opfattelsen af bekendelsens tale om det evige liv været genstand for mange forskellige opfattelser. Jeg vil især lægge vægt på nutidige teologiske positioner i tolkningen af den apostolske bekendelses indhold med afsæt i markante eksempler fra teologiens historie.
1. Skabelsen, dens Gudsbillede og det evolutionære verdensbillede. Nutidig skabelsesteologi og tolkninger af Gudsbegrebet
2. Mennesket som skabt. Menneskesyn i katolsk og protestantisk teologi. Skabelsestroens menneskebillede og dybdepsykologiens.
3. Bekendelsen til Kristus som Guds søn og den historisk-kritiske Bibelforskning. Den teologiske diskussion om opstandelsens virkelighed.
4. Helligånden og kirken. Grundtvigs kirkeopfattelse. Helligåndsbegrebet i moderne missionsteologi. Kirkebegrebet som et stridspunkt i den økumeniske samtale.
5. Troen på det evige liv. Er der en éntydig kristen eskatologi?. Katolsk og ortodoks eskatologi – og den protestantiske.

Det er i år (2022) 150 år siden, at N. F. S. Grundtvig døde. I salmer, digte og skrifter stod Grundtvig fast på, at Jesu opstandelse og menneskets opstandelse er sammenhængende og fører ind i det evige, Gudsriget. Grundtvig er overbevist om sandheden i den apostolske trosbekendelses indhold – helt konkret, nemlig at ved Kristi genkomst skal menigheden forenes med ham. I sin søgen efter kriterierne for, at kristendommen er sand, kom det til at stå klart for Grundtvig, at troens længsel og håb bliver nutidigt og erfares ved menighedens samling omkring dåb og nadver, salmesangen og ordets forkyndelse Her bliver nyt livsmod til.Derfor er frelsen og det evige også her og nu.

I foredraget vil følge Grunntvigs tanker om det evige liv. Spørgsmålet er så, om det dristige og håndgribelige i Grundtvigs tale om det evige kan gøres gældende i en folkekirkelighed, hvor den teologiske refleksion over eskatologien er gledet i baggrunden. Er Grundtvigs kraftige billedverden, kampen mellem lys og mørke, fylde og meningsløshed, frelse og fortabelse, liv og død blevet uforståelig? Og hvordan kan vi igen gøre denne billedverden nærværende og meningsfyldt?